Valified tager et markant skridt – og tydeliggør forretningens skjulte potentiale

Der ligger potentiale i virksomheden, som kan være svært at få øje på.
For virksomhederne skal navigere i mange forhold, der hver især kan få betydning for økonomien, driften og virksomhedens udvikling.
Økonomisk usikkerhed. Kampen om de rette medarbejdere. Mangel på specialiserede kompetencer. Administrative byrder. Nye teknologier.
Samtidig vokser kravene til dokumentation fra banker, kunder og samarbejdspartnere. Det skal kunne håndteres uden at tage unødvendig tid fra forretningen.
Det er den virkelighed, vi har bygget Valified på ny til.
Vi lancerer en helt ny platform og introducerer samtidig Valified-modellen – en ny måde at omsætte virksomhedens data til indsigt i økonomisk potentiale, robusthed og udvikling. Men først skal det være enkelt at få data og dokumentation på plads.
Hele brugerrejsen er optimeret, så det er lettere at indtaste og strukturere virksomhedens data. Når data er på plads, kan en ESG-rapport baseret på VSME-basisstandarden genereres automatisk på få minutter.
Samtidig lancerer vi en helt ny designskabelon til ESG-rapporten, som giver virksomhederne mulighed for at præsentere deres arbejde og resultater i et professionelt og visuelt format – klar til banken, kunder og samarbejdspartnere.
Men det nye Valified handler om mere end at gøre ESG og dokumentation lettere.
Vi vil give virksomhederne mere tilbage for de data, de allerede bruger tid på at samle.
Det afgørende er, hvad vi nu kan gøre synligt
Centralt i det nye Valified står Valified-modellen. Modellen samler 13 forhold på tværs af Drift, Mennesker og Styring og omsætter virksomhedens egne data til et mere samlet billede af forretningen. Det sker direkte i Valified.
Virksomhedens data struktureres, analyseres og sættes i perspektiv mod virksomheder i samme branche og størrelse. Det gør det muligt at se, hvordan virksomheden klarer sig, hvor den skiller sig ud, og hvor der kan være potentiale for udvikling.
Valified-modellen gør forskellen synlig
For der kan være stor forskel på, hvad virksomheden tjener i dag – og hvad den kunne tjene. Virksomhedens niveau i dag holdes op mod et realistisk forbedringsmål, og på udvalgte områder omsættes forskellen til et økonomisk potentiale i kroner.
Det betyder, at eksempelvis sygefravær, medarbejderomsætning og elforbrug ikke længere kun er procenter og nøgletal. De bliver en del af et større billede af virksomhedens økonomi – og kan synliggøre udgifter og muligheder, som ellers kan være svære at få øje på.
Samtidig ser modellen på forhold omkring virksomhedens robusthed, herunder afhængigheden af ejer og nøglepersoner.
For økonomi handler ikke kun om den næste krone på bundlinjen. Det handler også om de forhold, der kan få betydning for: Virksomhedens fremtidige værdi.

“Virksomheder har i mange år været vant til at se bagud gennem regnskabet. Men de forhold, der kommer til at påvirke virksomhedens værdi fremadrettet, findes langt bredere i forretningen. Med det nye Valified samler vi ESG, dokumentation og forretningsdata og omsætter dem til et stærkere grundlag for at forstå virksomhedens økonomi, robusthed og udviklingsmuligheder. Det er et markant skridt for Valified – og for den værdi, vi fremover vil skabe for virksomhederne,”Niels Kryger, CEO i Valified
Bygget til det, der fylder hos virksomhederne
Økonomisk usikkerhed. Medarbejdere og kompetencer. Administrative byrder. Nye teknologier.
Det er ikke abstrakte dagsordener. Det er forhold, virksomhederne står med i hverdagen, og som kan have direkte betydning for deres drift, økonomi og muligheder for at udvikle forretningen.
Derfor skal virksomhedens data også kunne bruges til mere end rapportering. Når data først er samlet i Valified, skal virksomheden ikke selv sidde og sammenholde tal, finde relevante sammenligningsgrundlag eller forsøge at vurdere, hvad resultaterne betyder. Indsigterne bliver præsenteret direkte i løsningen – struktureret og sat i en forretningsmæssig sammenhæng.

“For virksomhederne skal det først og fremmest kunne mærkes i hverdagen. De har rigeligt at bruge tiden på. Derfor skal ESG og dokumentation være enkelt at få på plads – men de data, virksomheden allerede har, skal også give noget tilbage. De skal gøre det lettere at se, hvor virksomheden står, hvor der kan ligge et økonomisk potentiale, og hvilke forhold der kan have betydning for virksomhedens robusthed og udvikling,”Manja Obelitz, Head of Partners & Customers i Valified
Mere skal ske automatisk
En vigtig del af det nye Valified handler også om digitalisering og automatisering. Når virksomhedens data er på plads, kan de samme oplysninger bruges på tværs – til ESG-rapporten, dokumentation og de indsigter, virksomheden får direkte i Valified. Det betyder mindre dobbeltarbejde og en kortere vej fra data til noget, virksomheden faktisk kan bruge.
Næste skridt er allerede på vej: automatisk indhentning af relevante CO₂-data via virksomhedens regnskabsprogram.
Ambitionen er klar: Teknologien skal tage mere af arbejdet – så virksomhederne kan bruge tiden på forretningen.
Det nye Valified er klar
Med det nye Valified gør vi det lettere at håndtere det, virksomheden skal – samtidig med at vi gør mere af det synligt, der kan have betydning for dens økonomi, robusthed og udvikling. ESG og dokumentation skal på plads. Men virksomhedens data kan bruges til langt mere. Med Valified-modellen bliver data sat i perspektiv og omsat til indsigt, der kan give virksomheden et nyt blik på sin egen forretning – hvor potentialet ligger, hvad der påvirker robustheden, og hvilke forhold der kan få betydning for virksomhedens fremtidige værdi.
Det er det nye Valified.
Platformen er klar med Gratis Branchetjek, Fundament, Fremdrift og Robusthedsanalysen.
Velkommen til det nye Valified.
PwC peger på fem centrale udfordringer blandt ejerledere:
- 43 % – Økonomisk usikkerhed, geopolitiske spændinger og uforudsigelige markedsforhold
- 43 % – Tiltrække og fastholde de rette medarbejdere
- 30 % – Mangel på specialiserede kompetencer
- 30 % – Administrative byrder og reguleringskompleksitet
- 20 % – Manglende udnyttelse af AI og nye teknologier
Kilde: PwC, Ejerlederens agenda 2026.
Valified-modellen bygger på analyser og beregninger udviklet sammen med Kraka Economics med udgangspunkt i mikrodata fra Danmarks Statistik.
Det gør det muligt at sætte virksomhedens resultater i perspektiv i forhold til virksomheder i samme branche og størrelse på tværs af dansk erhvervsliv.