ESG

PARTNERSKAB

GRØN OMSTILLING

GRØN OMSTILLING

Vestjysk bank indgår partnerskab med Valified, for deres erhvervskunder

Vestjyskbank_badge_blog

Vestjysk bank indgår partnerskab med Valified, for at give deres erhvervskunder konkurrencefordele inden for bæredygtighed.

Nedenfor ses pressemeddelelsen fra Vestjysk Bank:

Vestjysk Bank giver erhvervskunder grønt værktøj

Grøn eller bæredygtig virksomhedsdrift er allerede en konkurrenceparameter i mange brancher. Derfor tilbyder Vestjysk Bank nu sine større erhvervskunder et digitalt værktøj, som skal hjælpe dem med at dokumentere og planlægge den grønne omstilling.

Virksomhederne møder i stigende grad kravet om at dokumentere, hvordan de driver en bæredygtig forretning. Kravene kommer både fra lovgivningen, kunder og leverandører. Det kan for mange virksomheder være en svær og ressourcekrævende opgave at tage hul på. Derfor har Vestjysk Bank indgået en aftale med Valified, som har udviklet et grønt digitalt værktøj. Værktøjet bliver nu tilbudt bankens større erhvervskunder, så de får mulighed for at komme godt fra start.

"Vi ser et behov hos vores erhvervskunder for at få hjælp til at måle og rapportere om bæredygtighed. Derfor tilbyder vi nu via Valified en løsning, som er nem at gå til online, og hvor der sidder eksperter klar til at hjælpe, hvis der er behov for det. Det er et værditilbud til de større kunder, da det også er i vores interesse, at de bevarer deres konkurrencekraft og bidrager til den grønne omstilling," fortæller Per Skaaning, som er ansvarlig for bankens koncepter til privat- og erhvervskunder.

Når erhvervskunderne logger på Valified, skal de svare på nogle basale spørgsmål i relation til klima og miljø (E), sociale forhold (S) og ansvarlig virksomhedsledelse (G). Herefter kan de selv oprette en professionel bæredygtighedsrapport, som kan deles med kunder, investorer og omverden. Alt sammen på et solidt fagligt fundament.

 

Vi oplever, at mange af vores kunder gerne vil arbejde struktureret med den grønne omstilling, men der har hidtil manglet et fælles sprog og nogle standarder, der gør opgaven håndgribelig. Det problem løser Valified, så vi forventer, at vores kunder vil tage rigtig godt imod værktøjet," siger Per Skaaning.

Valified er målrettet de små og mellemstore erhvervskunder i Vestjysk Bank. I forhold til bankens landbrugskunder, samarbejder Vestjysk Bank med SEGES om et særligt ESGreen Tool. (Det bliver præsenteret for landbrugskunderne ultimo 2022).

 

Valified er stiftet af Ørsted, PKA og KRING med formålet at accelerere bæredygtig omstilling - enkelt og effektivt. 

Se pressemeddelelsen på Vestjysk Banks hjemmeside her.

Vil du vide mere om Valified så ring til os på +45 53 50 31 71 eller skriv på support@valified.com eller vores chat på hjemmesiden.