ESG

PARTNERSKAB

GRØN OMSTILLING

Hvordan Valified styrker Arbejdernes Landbanks kunder og muligheder i den grønne omstilling

_R8A2529-web.jpg
al_bank.png

Når erhvervskunder hos Arbejdernes Landsbank fremover skal rapportere ESG- og bæredygtighedsdata, foregår det med udgangspunkt i Valifieds platform, der tilbyder et visuelt og struktureret overblik over virksomhedernes data. Det sker takket være et nyt samarbejde med Valified.

 

Hensigten med aftalen er at hjælpe Arbejdernes Landsbanks mindre og mellemstore erhvervskunder med at komme i gang med at rapportere på bæredygtighed for derfra at accelerere omstillingen. Det skal være let og håndgribeligt for virksomhederne, pointerer Arbejdernes Landsbanks Projektchef for bæredygtighed, Maria B. Rasmussen:

“Alle virksomhedskunder i banken får, helt uden omkostninger, adgang til det nye digitale rapporteringsværktøj Valified, som gør det enkelt at registrere og opdatere ESG-data og oplysninger om bæredygtighed, f.eks. konkrete klima- og miljødata samt virksomhedens politikker på området. Data kan nemt anvendes af virksomheden til at oprette en digital bæredygtighedsrapport, som virksomheden kan dele med banken, investorer, kunder, myndigheder m.fl.”, siger hun.

 

Valifieds løsning harmonerer godt med bankens ambition om at bidrage til den grønne omstilling. Arbejdernes Landsbank er i 2021 blevet kåret til det mest bæredygtige brand blandt danske banker og har solid erfaring i at nytænke digitale og intelligente løsninger, der hjælper kunderne. 

 

En bølge af nye, grønne krav fra kunder, banker, investorer og myndigheder er på vej til de danske virksomheder. Mange har ambitioner om at bidrage til at rulle omstillingen fremad, men oplever opgaven som uoverskuelig. Hvis virksomhederne ikke formår at imødekomme kravene, risikerer de at tabe konkurrencekraft og i det hele taget få vanskeligere vilkår, ringere adgang til kapital m.m. Valifieds løsning gør det langt lettere at imødekomme kravene. Samtidig muliggør platformen imidlertid en fundamental forandring i virksomhedernes tilgang til bæredygtig omstilling. Fra en administrativ byrde til en konkurrencefordel - og desuden muligheden for at markedsføre sig offensivt som en progressiv aktør på bæredygtighedsområdet.  

 

For Arbejdernes Landsbank giver samarbejdet med Valified adgang til værdifuld viden om virksomhedernes arbejde med den grønne omstilling, der vil kunne kvalificere og styrke bankens rådgivning og også på den måde kunne skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning.